Rørfarvekodning: ASME A13.1, ISO, BS og plastrørfarver forklaret

Et blik på standarder for rørfarvekodning

To farver, der ser identiske ud på et rørstativ, kan betyde forskellige ting afhængigt af standarden bag dem. Rørfarvekodning følger en af ​​to logikker: sorter efter fare eller sorter efter indhold.

Den amerikanske standard, ASME A13.1, fungerer ved fare. Et rør, der transporterer naturgas, og et, der transporterer brint, deler den samme gule etiket, fordi begge er brandfarlige. ISO 14726 og BS 1710 fungerer efter indhold. Hvert stof får sin egen basisfarve, så syrer og baser er violette og damp er sølvgrå uanset hvor farlige de er.

Brandbeskyttelsesledninger (rød), drikkevand (grøn) og trykluft (blå eller lyseblå) er konsekvente på tværs af de store ordninger. Damp, kemikalier og brændstoffer er der, hvor de divergerer, og det er der, der sker fejl på internationale projekter.

ASME A13.1 farvekort og hvad det dækker

ASME A13.1, Skema til identifikation af rørsystemer , er referencen for industrielle, kommercielle og institutionelle bygninger i USA. Dens historie strækker sig tilbage til 1928, og den nuværende udgave er 2023. Iflg. ANSI's resumé af A13.1-2023-revisionen , den udgave reviderede farvetabellen, udvidede forklaringssektionen og flyttede standarden til kontinuerlig vedligeholdelse.

Hver etiket parrer en baggrundsfarve med en tekstfarve. Baggrunden fortæller en arbejder fareklassen på et øjeblik, og legenden præciserer det nøjagtige indhold.

Fire yderligere kombinationer, bygget på lilla, hvid, grå og sort baggrund, er tilbage, så faciliteterne kan definere sig selv. Her ender damp som regel, hvorfor to anlæg i samme by kan markere det forskelligt.

Standarden har også begrænsninger. Det gælder ikke nedgravede rørledninger eller elektriske ledninger, så et farveskema til et underjordisk netværk skal komme et andet sted fra. Afsnit seks dækker dette hul.

ISO 14726 og BS 1710: Farve efter indhold

Hvor A13.1 grupperer væsker efter fare, giver ISO 14726 og BS 1710 hver stoffamilie en fast grundfarve. Vand er grønt, damp er sølvgrå, luft er lyseblå, olier og brændbare væsker er brune, og syrer og baser er violette. Brandsikringen er rød under begge.

BS 1710 tilføjer identifikationsfarver oven på basisfarven, påført som bånd, for at adskille en service fra en anden inden for samme familie. To vandlinjer kan dele en grøn base og stadig adskilles af deres bånd.

ISO 14726 blev primært skrevet til marine miljøer, så behandl den som reference for skibe og offshore arbejde frem for en generel anlægsstandard. Onshore-projekter i Storbritannien og mange Commonwealth-lande har en tendens til at specificere BS 1710, mens amerikanske projekter specificerer A13.1.

Den praktiske forskel viser sig i kemisk service. En svovlsyrelinje er orange under A13.1 og violet under de indholdsbaserede skemaer. En operatør, der flytter mellem jobs, kan fejllæse en linje i præcis det øjeblik, det betyder noget, så projektspecifikationen bør nævne én standard og holde sig til den.

Etiketter, pile og mellemrum, der holder farver læsbare

Farve får opmærksomhed, men legenden og pilen bærer de faktiske oplysninger. A13.1-etiketter navngiver indholdet med almindelige ord som "Koldt Vand" eller "Trykluft", og en pil viser strømningsretningen. Farlige linjer kan tilføje en temperatur, et tryk eller et piktogram.

Størrelse skalaer med piben. Mål den udvendige diameter inklusive eventuel isoleringskappe, ikke det blottede rør. Et 6 tommers rør pakket ind i 3 tommers isolering er faktisk et 12 tommers rør til mærkningsformål.

Placering betyder lige så meget som størrelse. Sæt en etiket på hver ventil, ved afgreningsforbindelser, ved retningsændringer, nær udstyrstilslutninger og på begge sider af hver væg- eller gulvgennemføring. På lange lige løb kræver offentliggjorte retningslinjer almindeligvis en etiket hver 25 til 50 fod. Lodrette rør skal bære etiketter, der kan læses fra gulvet eller platformen, hvor folk arbejder.

For et nærmere kig på, hvordan disse regler gælder for plastsystemer, se denne guide til mærkning af PPR- og HDPE-systemer under ANSI/ASME A13.1 .

Farvekodning til PPR og HDPE rør

Plastrør tilføjer en komplikation: selve røret er farvet, og den farve er ikke det samme som en indholdsetikette. Et grønt PPR-rør fortæller ikke en tekniker, hvad der er inde i det. Mærket gør stadig det job.

PPR-rør er almindeligvis produceret i grøn, hvid eller grå, og producenter kan levere tilpassede farver. Praksis varierer fra land til land og fra installatør, og det er derfor hvorfor PPR-rør produceres i forskellige farver kommer ned til identifikation og lokal konvention snarere end én global regel. Til bygnings VVS, PPR rør til varmt og koldt drikkevand er et typisk tilfælde, hvor rørfarven, etiketten og tegningerne alle burde stemme overens.

Polyethylenrør har fastere regler. ISO 4427-2:2019 anfører, at blå rør, eller sorte rør med blå striber, kun er beregnet til drikkevand. Det samme dokument bemærker, at gul og orange er forbeholdt gasapplikationer, som falder ind under ISO 4437-serien. Rør til trykafløb og kloakering er sorte, eller sorte med brune striber.

Nogle leverandører laver sort vandrør uden striber, som f.eks HDPE rør til kommunal vandforsyning . I så fald bærer etiketten og projektregistrene identifikationen, så tjek, hvad din specifikation kræver, før du bestiller.

Mærkning af nedgravet rør: Hvor APWA-farver gælder

Når et rør går under jorden, stopper A13.1 med at anvende, og et andet sæt farver tager over. American Public Works Association udgiver den ensartede farvekode, der bruges til at markere nedgravede værker før udgravning.

Ifølge APWA guide til ensartet midlertidig mærkning af underjordiske faciliteter , koden tildeler farver som følger:

• Rød til el-ledninger og lyskabler
• Gul for gas, olie, damp og petroleum
• Orange til kommunikation, alarm og signallinjer
• Blå til drikkevand
• Grøn til kloakker og afløbsledninger
• Lilla til genvundet vand, kunstvanding og gylleledninger
• Hvid til foreslået udgravning og pink til midlertidige opmålingsmærker

Disse farver er til midlertidige overflademærker som maling, flag og pæle, ikke til rørkroppen. Alligevel viser den samme logik sig i stribefarverne på plastrør, hvorfor en blå stribe på en vandledning og en gul på en gasledning føles bekendt for lokalisatorer. En nedgravet linje som f.eks HDPE-rør til underjordiske naturgassystemer er afhængig af begge lag: identifikationsfarven på røret og overflademærkerne placeret over det, før nogen graver.

Fejl, der underminerer en farvekode

De fleste mærkningsfejl handler ikke om at vælge den forkerte farve. De kommer fra, hvordan systemet vedligeholdes bagefter.

• Stoler på farve alene. Nogle arbejdere kan ikke skelne mellem bestemte farver, så hver etiket skal have skrevet indhold og en flowpil.
• Forlader etiketter uændrede, efter at en linje er omdirigeret eller genbrugt. Et "Drikvand"-mærkat på et rør, der nu bærer procesvæske, er en fare.
• Anvender den forkerte standard for jurisdiktionen. Lokale beredskaber uddannes på deres egen regionale ordning.
• Brug af underdimensionerede etiketter på rør med stor diameter, eller spring etiketter over ved væggennemføringer og ventiler.
• Behandling af rørkroppens farve som en erstatning for en legende, især på plastiksystemer, hvor farvekonventionerne er forskellige mellem leverandører.

En kort skriftlig mærkningsspecifikation forhindrer de fleste af disse. Den skal navngive den styrende standard, angive farven for hver service i anlægget, definere etiketformat og mellemrum og tildele ansvar for vedligeholdelse. Tilføj etiketgennemgang til hver ændringsproces og til årlige sikkerhedsinspektioner, så mærkningen forbliver sand, når rørene ændres.